Forsanger Kathrine Ringsborg har besluttet at forlade bandet på grund af ambitionsforskelle, og vi har derfor nu indledt jagten på en ny forsanger. Samtidig er vi på udkig efter yderligere en guitarist, der skal tilføre en ny dimension til bandets lyd.
For både forsanger og guitarist gælder det, at du har et højt ambitionsniveau og erfaring med at optræde live. Vi er fælles om at skrive musikken i bandet, så du vil også få mulighed for at præge sangene og det musikalske udtryk.
Som sanger (m/k) kan du lide at være i forgrunden og kan sætte gang i publikum. Du kan lide at udtrykke dig igennem teksterne og skabe melodier til sangene.
Som guitarist kan du lægge den fede rytmeguitar, samtidig med at du kan fyre en lækker solo af. Du vil sammen med Jacob dele rollen som rytme- og leadguitarist.
Vi har øvelokale i Århus og øver to gange om ugen. Vi har høje ambitioner og tror på, at vi kan komme langt med musikken. Men vi ved også, at det kræver hårdt arbejde. Samtidig finder vi også tid til at tage en øl og gå til koncerter sammen.
Kunne dette være noget for dig, så ring til Jacob på 6126 6097 eller smid os en mail på mail@predatorsrose.com |